Sidste år gjorde jeg mig et rigtig godt køb, som jeg lige vil vise. Havde luret en masse fine travel mugs på nettet, og indså hurtigt at det var en ting, som jeg bare ikke kunne undvære. Så da jeg spottede en porcelæn mug med Mussel lignende mønster i Urban Outfitters KBH var jeg solgt. Mener de kostede omkring 160,-, men med forlængst udløbet studiekort kom den vist ned på omkring de 130,-. Der var flere forskellige mønstre, også uden den lille te-kande, så jeg byttede lige rundt på "gummi-varmebeskytteren", da jeg jo havde tænkt mig at bruge den til kaffe. Den er perfekt til at varme fingrene og til at kickstarte sin morgen med, når man står i de kolde måneder og venter på bussen. Er dog stødt på én buschauffør, der ikke var glad for at jeg tog den med.. (Trods mig og min kollega var de eneste i bussen, dvs. ingen skubben osv., så kunne jeg jo pludselig lave en sindssyg bevægelse og deraf på split sekund miste fokus fra koppen, og der ville være kaffe ud over det hele i hendes bus. Skete heldigvis ikke, ellers skulle jeg nok bruge dagen på ufrivillig og ulønnet slave-rengøring af bus, istedet for arbejde, som jeg rent faktisk ville få løn for..)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar