onsdag den 30. marts 2011

..

Nu er det faktisk 14 dage siden jeg har blogget..  Der er også sket rigtig mange ting, blandt andet var min kæreste og jeg ved at gå fra hinanden - vi er dog stadig sammen. Ja, undskyldninger er der nok af.. Humøret har heller ikke rigtig været til blogging.. Men sådan er det jo, alting kan ikke være lige fedt hele tiden.
Igår blev det hele endnu værre, da min kæreste ringede og fortalte at han havde mistet sit arbejde.. :( Så selvom jeg glæder mig forfærdeligt meget til at se mine skønne veninder her i weekenden vil jeg også bare rigtig gerne være der for ham. Var da også lidt ekstra god ved ham igår, for jeg havde handlet chips, chili-dip, new castle brown ale - som er hans yndlings øl, jordbær, banan og kiwi ind til os.. Glæder mig godt nok til de danske jordbær kommer - udenlandske er virkelig bare ikke det samme!
Nå, ja.. og så købte jeg nyt undertøj igår! Lingerie forretningen Change kører en kampagne med "2 for 1", man kan altså få 2 SÆT undertøj for et sæts pris - det billigste gratis. Jeg endte med at købe sættet "Lissi" i elfenbensfarvet og sættet "Ramona", dog med string. Manglede nemlig et flot "hvidt" sæt undertøj.. :)
Og øv! Så mistede jeg en fast læser, men klart klart, når man ikke har været en haj til at opdatere sin blog.


tirsdag den 15. marts 2011

Hjemmelavet dressing a la "thousand island"

For længe siden lovede jeg at smide opskriften på en tomat/thosand island dressing op, men er kommet fra det hver gang..
Opskriften fik jeg af min kusine, som har arbejdet på en af Esbjergs ældste restauranter, Sand's restauration", en restaurant, som min mors onkels far faktisk har startet op. Opskriften er "hemmelig", og den de bruger på Sand's, men jeg vil alligevel dele den med jer :)

Til en ordentlig omgang dressing skal bruges:
  • Ca. halvdelen af en creme fraise på 500ml.
  • En lille koncentreret tomat puré
  • 2-4 sqeeze alm. kethup (heinz/beauvais)
  • Ca. 1-2 tsk malet kaffe (jeg bruger Merrild's formalet mellemristede kaffe, den i den røde pose)
  • Salt og peber kan tilføjes
OBS: Opskriften er på slum!! Dressingen er perfekt til rejer, andre skalddyr, salater og forretter :)

torsdag den 10. marts 2011

Tredje

Den udfordring holdte vist ikke så længe ;) Fik ikke lige tjekket ind igår, og det er der egentlig ikke en god grund til at jeg ikke gjorde.. Tror det passer mig bedre at bruge 30 days challenge, når jeg har lyst og som inspiration, for hvad hvis jeg en dag rent faktisk ikke har tid - så skal jeg da ikke have dårlig samvittighed over at jeg ikke lige nåede dét..
MEN idag har jeg været sammen med min dejlige veninde E. Hun kom hjem til mig, efter en kort tværfaglig skoledag, og vi drak kaffe og hyggede, så tog vi ind i byen, E shoppede nyt tøj, da hun har fødselsdag imorgen og handlede ind til maden, og jeg købte rensende shampoo fra Matas' striber og handlede ind til madpakken.
Købte shampoo'en fordi jeg ikke har følt, at powder'ful (pudderen fra Schwarzkopf, som jeg købte for et par dage siden) kommer ordentlig ud med alm. shampoo.. Da vi var på vej hjem ærgede jeg mig sådan over, at vi ikke havde fået vores sædvanlige kaffe på Dronning Louise, så vi gik heeele vejen tilbage og endte med lang snak og sodavand. En rigtig dejlig dag har jeg haft til trods for det ikke så forårs-agtige vejr (føltes som stiv kuling her)
Håber jeres torsdag har været ligeså fin! :)

tirsdag den 8. marts 2011

got2b




Igår rundede jeg Matas og benyttede mig af et, tror jeg, fantastisk tilbud. (ved ikke hvad de koster normalt! :p)
Schwarzkopf produkter til 35,- stk. Så jeg købte den lille dåse "POWDER'ful", som jeg idag har forsøgt mig med - Yderst effektiv må man sige, og drøj i brug tror jeg også den er, da man ikke skal bruge så meget pulver ad gangen før der er ekstrem volume! Beviserne ser I ovenfor - før og efter, haha :)
Købte også deres tørshampoo "Rockin' it - Dry shampoo", som jeg første gang læste om på Katrines blog, glæder mig til at se om den virker!

Legede lige lidt med kontrasterne, fordi jeg synes de øverste billeder var kedelige, så nu blev det altså sådan her.. Her viser jeg lige produkterne frem :) 

Anden

Anden opgave i udfordring lyder på, at fortælle hvad der ligger til grund for bloggens navn.
Titlen siger vel egentlig alt. Jeg lever et liv på budget, men snyder mig til vejen til et liv i luksus ved at proritere shopping, caféture, god mad og indretning langt højere end kedelige regninger, budgetkonti og hvad der efter mit hovede ellers er spild af tid, penge og at overhovedet skænke en eneste tanke. Selvfølgelig er det noget der skal betales, da det ellers helt sikkert ville have konsekvenser, men det er bestemt ikke med god vilje og med jubel, at jeg gør det! Heldigvis har jeg nogle dejlige forældre, som er fantastiske til at hjælpe mig, når pengene er små, hvilket også har gjort at jeg aldrig har haft noget der minder om et lån i banken :)

mandag den 7. marts 2011

Første

Et nyt billed af mig selv :)
5 facts om mig selv:
  • Jeg ville ønske at jeg brugte mine kreative evner oftere
  • Jeg vil gerne til romantiske Paris igen
  • Først vil jeg gerne repetere mit franske
  • Jeg ville ønske, at jeg prioriterede kiropraktor-besøg højere end shopping
  • Jeg drømmer om den dag jeg er økonomisk uafhængig

30 days blog challenge

Blev lidt inspireret af Nina, som har smidt en udfordring op på hendes blog, som går ud på at man hver dag laver et indlæg over 30 dage, hvor man så skal udføre en bestemt "opgave". På den måde får jeg helt sikekrt blogget mere! :)